Kommentar: Nu giver i snart Ryan Giggs tøjlerne, United!
I sidste måned skrev jeg i en kommentar, at Louis van Gaal (lige nu) var den rette manager for Manchester United. Siden da er der sket utroligt meget. Spillerne er umotiverede og man har ikke formået at vinde siden 1-2-sejren over Watford(der desuden var semi-ufortjent). Det er nye – og dårligere – tider nu.
Skal man beholde Louis van Gaal eller fyre ham? Og hvis man fyrer ham, hvem skal så tage hans plads? Skal man vælge kortsigtet eller langsigtet?
Spørgsmålene oppe i Ed Woodward og resten af United-ledelsens hoveder er formentlig mange i disse dage, hvor resultaterne mildest talt er forfærdelige. Personligt er tiden rindet ud for Louis van Gaals tid i Manchester United, hvis nuværende spil er alt, alt for passivt. Der mangler gennemslagskraft og mere direkte spil – noget man ikke har haft siden Sir Alex Ferguson-tiden.
MANDEN PÅ BILLEDET ER EN PRESSET MAND – (ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET)

Drømmescenariet for enhver Manchester United-fan er formentlig, at Louis van Gaal fyres nu, Ryan Giggs tager over frem til sommer, hvor Pep Guardiola overtager posten. Dette virker dog usandsynligt af mange årsager. Først og fremmest er det end ikke sikkert, at United-ledelsen vælger at fyre Louis van Gaal nu – og Manchester City virker også til at have vundet jagten om den spanske manager, hvis arvtager i Bayern München synes at blive Carlo Ancelotti.
Igår sprang en bombe i Chelsea, da klubbens ledelse valgte at fyre den kontroversielle José Mourinho. Angiveligt skulle den portugisiske manager have sat agenten Jorge Mendes på en speciel opgave. Giv mig Manchester United-jobbet, skulle Mourinho have instrueret Mendes! Chelseas fyring lægger endnu mere pres på van Gaal, da der nu er en oplagt arvtager til en eventuelt fyret Louis van Gaal. Som Manchester United-fan er jeg lidt delt omkring at have portugiseren manager på Old Trafford.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han kan gøre det bedre end Louis van Gaal, men han har bare ikke vist sig at være en langsigtet løsning. Vi diskuterede lidt på redaktionen omkring Mourinho i United, og kom til den konklusion, at det ville være et mismatch. Klubben er simpelthen alt for stolt – med rette – til at have den tosse på posten.
Personligt tror jeg, at det bliver Ryan Giggs, der overtager tøjlerne fra Louis van Gaal, når han som forventet bliver fyret inden længe. Dét at Giggs i dag stod på sidelinjen og dirigerede med United-spillerne viste, at han er træt af Louis van Gaal. Træt af regel-regimet, som hollænderen har indført. Han viste sin vrede og frustration overfor van Gaal, der strikt har instrueret hans ledsagere om ikke at forlade bænken.
Han kender United, Ryan Giggs. Han kender klubben ind og ud, spillerne, hvad der forventes af fansene, hvordan man skal spille. Det er tid til Giggs.
DER VAR BEKYMREDE BLIKKE BLANDT UNITED-SPILLERNE I DAG, DA MAN TABTE TIL NORWICH
