Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kommentar: Hvorfor van Gaal (lige nu!) er den rette manager for United

13.12.2015 Kl. 06:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

SKREVET DEN 28. NOVEMBER 2015. 

Der har været utroligt meget kritik fra fans såvel som eksperter og tidligere spillere rettet mod Manchester Uniteds hollandske taktiker Louis van Gaal. Af kritikpunkterne har det hovedsagelige argument været, at spillet simpelthen har været for kedeligt. Tro mig, tro mig – jeg er selv umådelig sur over den destruktive form for fodbold, der lige nu praktiseres. 

Det er sandt, ja. Men jeg tvivler på, at Louis van Gaal er ansat til at spille fabelagtigt fodbold. Han er ansat til at bringe Manchester United tilbage i Champions League, og til at give den kommende manager (Ryan Giggs, er du klar?) en platform, der kan bygges videre. 

Tegnene er der allerede, og den hollandske manager har allerede selv sagt det. 'Jeg bygger ikke et hold til mig selv, men til den næste Manchester United-manager', sagde han. Det er også tydeligt. Han har hentet Anthony Martial, Memphis Depay, Matteo Darmian og Luke Shaw – spillere, den næste manager kan bygge sit hold omkring. 

Den tidligere Barcelona-manager har ligeledes sagt, at han stopper, når kontrakten udløber i sommeren 2017. Når vi skriver 2017, så er dét, der bliver set som en svaghed nu – at Uniteds trup er enten for ung, eller har for få ledere – bliver set som en styrke for den næste manager, når de førnævnte spillere har fået konsistent spilletid og får mere ansvar. 

David Moyes fejlede fuldstændigt, det virkede ikke til, at han forstod Manchester United. Da klubben så skulle ansætte en ny manager efter en sæson, handlede det om at hente en manager, der kunne bringe klubben tilbage til toppen af engelsk fodbold. Louis van Gaal er ingen Sir Alex Ferguson, og det må United-fansene, mig selv inklusiv, leve med. 

Men han har gjort sit job – giv den næste manager en platform, der kan arbejdes videre på. Endvidere har han bragt Manchester United tilbage i toppen af engelsk fodbold. I skrivende stund er man på fjerdepladsen, under Manchester City og Arsenal men førstnævnte er inden for tre points afstand, mens Arsenal er ét point foran, men har en kamp i morgen. 

 

Annonce