Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kommentar: Conte fortjener kritik for sine taktiske dispositioner

17.04.2017 Kl. 08:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Få timer før Chelseas kamp mod Manchester United søndag eftermiddag blev det afsløret, at Thibaut Courtois var blevet skadet og ikke i stand til at spille. Et hårdt slag for the Blues, som under opvarmningen også måtte konstatere, at Marcos Alonso heller ikke kunne spille.

Spanieren var blevet syg over natten, men Chelsea kæmpede til det sidste for at få den venstrebenede spiller klar til kamp. I stedet blev Kurt Zouma smidt ind i midterforsvaret, og Cesar Azpilicueta startede på venstre wingback. Men var det nu også den rigtige beslutning af Antonio Conte?

Cesar Azpilicueta har strålet i det centrale forsvar i denne sæson, og en position som wingback passer ham ikke særlig godt. Han er defensivt minded, og han har bestemt ikke sine forcer i offensiven, hvilket er påkrævet af en wingback i Antonio Contes system.

I stedet skulle den italienske manager have beholdt Azpilicueta i midterforsvaret og smidt Nathan Aké i aktion. Den alsidige hollænder er – modsat Azpilicueta – venstrebenet, og han har meget mere pondus i offensiven, selvom han oftest spillede i midterforsvaret, da han var udlejet til Bournemouth i den første halvdel af sæsonen.

I januar valgte Chelsea netop at kalde ham hjem fra Bournemouth, hvor han havde stor succes og spillede fuld tid hver gang. Udefrakommende fik den tanke, at Antonio Conte havde planer med Aké for resten af sæsonen, men det har bestemt ikke været tilfældet. Siden han vendte tilbage til Chelsea i januar, har han ikke fået et eneste minut i Premier League. Det virker helt absurd.

Chelsea havde det utrolig svært mod Manchester United, og for en gangs skyld kan man godt tillade sig at kritisere Antonio Contes taktiske dispositioner. I løbet af anden halvleg endte Kurt Zouma også på højre back, hvor han forsøgte sig med finurlige driblinger og indlæg højt oppe på Manchester Uniteds banehalvdel – det var ikke et kønt syn. 

Annonce