Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Komet drømmer om PL: Jeg holder med Manchester United

17.01.2024 Kl. 11:21
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Premier League bliver anset for at være den største fodboldliga i verden, og derfor drømmer mange unge spillere også om at betræde græstæppet på diverse Premier League-stadions.

Og George Ilenikhena er ingen undtagelse.

Den 17-årige nigerianer spiller til daglig for Royal Antwerp efter et skifte fra Amiens i sommertransfervinduet i en 45 millioner-handel.

Han lægger ikke skjul på, at Premier League er drømmeligaen, og hvis han kan vælge frit fra alle hylder, vil det formentlig blive Manchester United pga. Crisitano Ronaldo.

– Jeg så tit en masse kampe i Champions League, og jeg så spillere som Cristiano Ronaldo. Nu var jeg der selv. Jeg kunne ikke tro det efter mit første mål, siger George Ilenikhena til Het Laatste Nieuws.

– Han (Cristiano Ronaldo, red.) er den bedste nogensinde. Han inspirerer andre og er en god person på banen.

– Jeg ser hele tiden videoer med ham, så det er vel ikke nogen overraskelse, at Manchester United er min yndlingsklub?

– Men jeg kan også godt lide Kylian Mbappé og Erling Haaland, lyder det fra George Ilenikhena.

George Ilenikhena står noteret for fem mål i 18 kampe, og som udgangspunkt lyder det ikke imponerende for en angriber.

Men i de 18 kampe er det blot blevet til 257 spilleminutter, og det betyder et scoringssnit på et mål hvert 52. minut, hvilket må siges at være et fint målsnit for en 17-årig.

George Ilenikhena har også nettet en enkelt gang i Champions League, og målet kom to minutter inde i tillægstiden i den sidste gruppespilskamp mod Barcelona, hvor Royal Antwerp vandt 3-2.

Følg med i vores Transfer Live her.

Annonce