Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kombineret XI: FC Porto - Chelsea

29.09.2015 Kl. 14:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er nok ingen tvivl om, at Chelsea, spiller for spiller, er et væsentligt bedre hold end aftenens modstander fra FC Porto. Tager man holdets nuværende form under lup. så er det dog FC Porto, der er bedst spillende af de to hold.

Chelsea har ramt en formkrise af de større og især offensiven halter hos José Mourinhos tropper. FC Porto har ikke været imponerende bagtil, men har til gengæld gjort det fremragende på banens sidste tredjedel og fører den portugisiske liga, hvor man er uden nederlag i de første seks kampe. 

Udfra den nuværende form, så er der valgt seks FC Porto-spillere og fem Chelsea-folk i den kombinerede startopstilling. 

På mål og på de to pladser i det centrale forsvar, er det Chelsea, som styrer. Asmir Begovic har ganske vidst haft sine udfald i målet, men har også reddet Chelsea ved flere lejligheder. Casillas hos FC Porto har ikke fået en drømmestart og har lavet et par kiksere, der koster ham pladsen på holdet. Det samme gør sig gældende i defensiven, hvor det er Chelseas Gary Cahill og Kurt Zouma, der får pladserne. Zouma har været i god form, mens stabile Cahill er med, eftersom Porto bestemt ikke brillere på de her pladser i øjeblikket.

Porto har til gengæld masser af power på højre – og venstrebacken. Her har man mexicanske Miguel Layún på venstrebacken. Layún er hurtig, har et godt spark. Layún og makkeren Pereira i den modsatte side, har været et af FC Portos absolut giftigste våben hidtil i denne sæson.

På midtbanen akkompagneres ankermanden Nemanja Matic af FC Portos formstærke André og Imbula. Især André har set fremragende ud. Han kom til Porto fra Vitória Guimarães denne sommer og er gået direkte ind som en nøglespiller på holdet. Han blev blandt andet matchvinder, da man slog rivalerne fra Benfica med 1-0 i forrige weekend.

På kanterne er det Chelseas Willian, der tager den ene plads. Vi synes, at brasilianeren har været ganske god, når han har fået chancen. Bedre end det oplagte valg, Eden Hazard, der ikke har fået en god sæsonstart. Wilian var fantastisk i Chelseas første CL-kamp i denne sæson, hvor han var en konstant torn i øjet på det overmatchede Tel-Aviv-mandskab.

Yacine Brahimi får pladsen i modsatte side af Willian. Brahimi bliver en udfordring at tøjle for Chelsea og er altid stærkt medvirkende til successen, når FC Porto vinder kampe. 

Helt fremme er en angriber i topform. Afrikanske Vincent Aboubakar har scoret fire gange i seks ligakampe i denne sæson. Desuden var han manden bag begge mål, da Porto spillede uagjort i Kiev i den første gruppespilskamp. Der er ganske enkelt hverken angrebskollegaer i Porto eller hos Chelsea, der kommer i nærheden af 23-årige Aboubakars form for tiden! 

FC Porto Vs Chelsea – Kombineret XI (Kampstart 20:45):

Annonce