Kolo Touré: Min chance kommer
33-årige Touré, der sidste sommer kom til Liverpool på en fri transfer, ser med Liverpools mange forstærkninger, ud til at have langt til spilletid på Anfield Road. Nu fortæller ivorianeren dog til Liverpool Echo, at det vigtigste er holdet og at han er bevidst om, at han nok skal få sin chance.
– Der er så mange kampe i denne sæson, med fire turneringer, så skal manageren bruge bredde i truppen. Jeg er sikker på, at min chance kommer på et tidspunkt siger Touré til Liverpool Echo og fortsætter:
– Det vigtigste for mig er, hvad der er bedst for holdet, ikke for enkelte personer. Jeg er en del af et stort projekt her og jeg vil gøre mit bedste, hver gang jeg spiller, fastslår Touré.
Kolo Touré fik i sidste sæson 20 kampe i Premier League for Liverpool, den seneste kom i april, da man spillede ude mod West Ham.