Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kolo Toure: Det er ikke ovre endnu

07.05.2014 Kl. 09:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool sendte trofæet et skridt nærmere Manchester ved at sætte en tremålsføring over styr mod Crystal Palace mandag aften.

Men Kolo Toure insisterer, at the Reds stadig kan nappe trofæet på sidste dagen.

Og han hævder, at uanset hvad der sker, vil the Reds lære af deres fejl og komme tilbage stærkere næste sæson.

– Intet er ovre endnu. Vi har én kamp endnu, og så må vi se resultatet af City og Aston Vila. Man ved aldrig, sagde Kolo Toure til engelske medier.

– De er virkelige stærke, og normalt burde de vinde den kamp. Men Premier League er en meget, meget mærkelig liga. Man ved aldrig, hvad der sker. 

– Vi har gjort det bedste, vi kunne. Jeg er virkelig stolt over holdets resultater. I starten af sæsonen forventede ingen, at vi ville være, hvor vi er nu. 

– Dette er et meget ungt hold. Vi kommer til at kunne bruge erfaringerne i næste sæson.

– Når der er nøglekampe, når nerverne er lidt mere intense, lærer man af det. Man lærer kun ved at lave fejl. 

– Palace-kampen var svær. Vi ville score flere mål. Vi pressede på, og de straffede os på kontraangreb. 

– Det er sådan vi lærer – se hvad der gik galt og forsøge at gøre det bedre næste år. 

Annonce