Kollaps på vej? Forhandlingerne er gået i stå med Alexander-Arnold
Trent Alexander-Arnold forlader med sikkerhed Liverpool efter denne sæson.
Men Real Madrid har fortsat til gode at tilbyde englænderen en kontrakt med henblik på at få fingrene i højrebacken før tid. Det skriver Sky Sports’ chefredaktør, Kaveh Solhekol.
Søndag aften modtog Trent Alexander-Arnold buhråb fra lægterne på Anfield, da Merseyside-klubben spillede mod Arsenal.
Her blev scouseren sendt på banen for at erstatte Conor Bradley, men der var ikke ligefrem jubel på tribunerne i forbindelse med den indskiftning i 2-2-kampen.
Utilfredsheden har grobund i det faktum, at Alexander-Arnold forlader barndomsklubben på en fri transfer denne sommer, hvor turen går til Real Madrid.
Den spanske kongeklub er i fuld gang med at forhandle med Liverpool for at få Alexander-Arnold til at forlade klubben tidligere, så han kan slutte sig til dem før starten af VM for klubhold, der spilles i perioden fra 15. juni til 13. juli.
Ifølge finansanalytiker Stefan Borson, der udtalt sig til Football Insider, vil en aftale i omegnen af små 9 millioner kroner for den 26-årige engelske højre back blive en realitet.
Men den spanske kongeklub har fortsat ikke sendt et officielt bud ifølge Sky Sports’ Kaveh Solhekol.
– Real Madrid har stadig ikke afgivet et tilbud på at hente Trent Alexander-Arnold tidligere på ugen, efter at de kontaktede Liverpool for at spørge til højrebacken, som klubben vil have med til VM for klubhold i næste måned.
– Alexander-Arnold annoncerede sidste mandag, at han ville forlade Liverpool, når hans kontrakt udløber den 30. juni. Han skifter til Real Madrid på fri transfer, men de ønsker, at han skifter i starten af juni.
– Madrid er nødt til at afgive et tilbud på at hente spilleren tidligt, hvis de vil have ham med. De ringede til Liverpool sidste mandag, hvor de diskuterede en tidlig transfer, men afgav ikke et formelt tilbud, skriver Kaveh Solhekol fra Sky Sports.
Samtidigt er det kommet frem, at Jeremie Frimpong, der er rygtet til Liverpool, har sagt farvel.








