Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kold luft mellem Pellegrini og Mourinho?

28.10.2013 Kl. 08:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Noget tyder på, at der er kold luft mellem de to tidligere La Liga-rivaler. I hvert fald gav de 2 managere ikke hånd efter kampen, og det er ikke noget Pellegrini har tænkt sig at forsvare. 

Igår spillede Chelsea mod Manchester City i en kamp, man vel sagtens kan kalde en mesterskabs-kamp. Chelsea kunne gå af banen som sejrsherrer, men der skulle et kæmpe forsvarskiks til, at Chelsea kunne hive sejren hjem i sidste minut. Noget der irriterer Pellegrini:

– Vi taber dumme point, sagde Pellegrini ifølge Daily Mirror og fortsatte: I alle tre kampe (udebanekampe, red.) har vi haft ansvaret for målene, som det andet hold har scoret.

Ikke desto mindre var 2-1 målet en kæmpe forløsning for både Torres og Mourinho – noget Mourinho lod vise sig i sin lidt specielle crowdsurfing i blandt tilskuerne. Og det var tydeligvis dråben for Pellegrini, der efterfølgende nægtede at give hånd til portugiseren.

– Det er anderledes måde at juble på for mig. Jeg gav ham ikke hånden, fordi jeg ikke havde lyst. Jeg har ikke lyst til at sige mere, udtaler en tydeligt irriteret Machester City-manager.

Mourinhos crowdsurfing skulle angiveligt have været en søgen efter sin søn – noget portugiseren i hvert fald forsvarer sig med ovenpå den noget kontroversielle jubelscene.

– Jeg mener, at Chelsea er skyld i dette, fordi jeg vil købe et sæsonkort til min søn, og så giver de dem en billet bag udebanebænken, forsvarer Mourinho sig altså med.

Annonce