Koeman: Wanyama skal ikke ændre stil
Victor Wanyama er tilbage for Southampton, der søndag møder Sunderland. Det er han efter at have haft karantæne i fem kampe for at have fået sit tredje røde kort i denne sæson.
Selvom kenyanske Wanyama allerede har misset otte kampe grundet karantæne i denne sæson, så beder manager Ronald Koeman ikke om, at Wanyama ændrer spillestil.
– For det første, så kan jeg godt lide aggressive spillere.
– I Premier League har du brug for den slags spillere. Det handler om at være klog i forhold til hvilken del af banen, du skal begå et frispark på, og hvis ikke du skal det, så beder vi spillerne om at blive på benene, og det skal Victor blive bedre til.
– Jeg vil ikke ændre på Victor, for hvis jeg ændrer på ham, så er han ikke den spiller, han har brug for at være.
– Alle ved at spillere har brug for at lære af deres fejl. Det er ikke et problem. Victor har haft tid til at tænke over situationen. Vi talte om den. Det hele er okay, og der er ikke noget problem.