Koeman vil spille på Blinds svagheder
Den hollandske Southampton-manager Koeman er ikke kommet specielt godt fra start med sit hold. Det er blot blevet til seks point for fem kampe, hvilket placerer The Saints på en foreløbig 15. plads.
Derfor er der et krav om, at man får point søndag, når Manchester United gæster St, Mary's. Koeman har uden tvivl en gameplan og uden at afsløre for meget, så fortæller han, at han vil sætte stærke Pelle over for knapt så stærke Blind.
– Blind besidder selvfølgelig nogle kvaliteter, som giver United visse fordele, men fysisk er han slet ikke en stærk midterforsvarer, siger Koeman ifølge Goal.com og fastslår:
– Når vi analyserer dagens modstander, kommer vi frem til, at hvis han (Blind) enten spiller centralt eller venstre back, vil vi have gode muligheder på indlæg. Pelle er en stærk spiller, og normalt bør han være stærkere end både Blind og Marcos Rojo i de her dueller.
Der er kampstart klokken 17:00 på St Mary's Stadium.