Koeman: Mulig Lukaku-skade ændrer ikke på Niassé-situation
Den dyre januarsigning, Oumar Niassé, kom ikke væk fra Everton i løbet af sommeren, og nu er han i overskud i Premier League-klubben.
Oumar Niassé kom til Everton for £13,5 millioner i vinterens transfervindue, da Roberto Martinez hentede ham til Merseyside. Den senegalesiske angriber gik dog ikke meget spilletid i det første halve år, hvor han stod bag Romelu Lukaku i køen om spilletid i angrebet.
Da Ronald Koeman overtog efter Roberto Martinez i sommer fik Niassé fortalt, at han ikke indgik i hollænderens planer, men han blev ikke solgt eller udlejet i det seneste transfervindue, hvorfor han nu indtager en reserverolle hos the Toffees.
Angriberen indgår stadig ikke i Ronald Koemans planer, og Everton-manageren har tilsyneladende ingen intentioner om at give Niassé en chance, selvom Romelu Lukaku måske er ude mod Bournemouth med en tåskade i denne weekend.
– Jeg tror ikke, at det ændrer noget, men han er stadig på kontrakt hos Everton. Selvfølgelig nævnte jeg, før sæsonen startede, at jeg han ikke ville indgå i mine planer, men han er stadig på kontrakt, og han har brug for spilletid, hvis der skulle være interesse fra andre klubber, har Ronald Koeman udtalt ifølge Goal.