Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Koeman hylder Sigurdssons pragtmål: Årets mål
For lidt mere end en uge suden siden blev Gylfi Sigurdsson officielt Everton-spiller, og allerede nu har midtbanespilleren bevist, at han har værdi for klubben.
Således var det Sigurdsson, som reelt sikrede Everton deltagelse i Europa League, da han scorede et vanvittigt mål i returopgøret mod Hajduk Split, som blev nedlagt med 2-0 i første kamp.
Efter pausen var Everton bagud 1-0, men det gjorde Sigurdsson egenhændigt noget ved, da han scorede et eminent langskudsmål, som ifølge manager Ronald Koeman kandiderer til årets mål.
– Jeg så Gylfis mål, men jeg tror ikke, at alle på bænken gjorde. Det var utroligt. Jeg har ikke andre ord for det, siger Ronald Koeman ifølge klubbens hjemmeside.
– Man skal være virkelig klog for at se sådan en mulighed, og selvom der kun er spillet to-tre uger af sæsonen, kan det blive sæsonens mål. Det var virkelig vigtigt, at vi kom på omgangshøjde så hurtigt i anden halvleg, siger Ronald Koeman.
Everton er i andet seedningslag, når der fredag trækkes lod til gruppespillet – dermed kan klubben komme op imod blandt andre FC København.
Annonce