Koeman glæder sig over god træningslejr med Everton
Everton er rejst til Østrig for at forberede sig frem mod den kommende sæson, som bliver med hollandske Ronald Koeman ved roret. Den tidligere stjernespiller er blevet hentet hos Southampton, og han glæder sig over en god start på træningslejren i Østrig.
Koeman og Everton-spillerne har dog ikke mødt det varme vejr, som de måske havde forventet, men det passer dog hollænderen glimrende.
– Det har været rigtig godt. Okay, vejret har måske ikke været som vi gerne ville have det, men temperaturen er fantastisk at træne i. Banen er vidunderlig, og stedet er perfekt, fortæller Koeman til Everton TV ifølge toffeeweb.com.
– Drengene arbejder rigtig hårdt, og det går godt. Jeg er glad for det, drengene viser indtil nu.
Koeman fortæller endvidere, at regnen ikke påvirker banerne i Østrig, fordi de er vant til masser af regn. Han siger desuden, at vejret er ligesom i Liverpool.