Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koeman: Det er to tabte point

05.04.2017 Kl. 06:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det var lige ved og næsten for Everton, da de tirsdag aften mødte De Røde Djævle fra Manchester United i Premier League.

Kampen endte uafgjort, men det så længe ud til, at Merseyside-klubben ville løbe med alle tre point.

Man skulle nemlig dybt ind i overtiden, før Manchester United via et straffespark kunne udligne til 1-1 og sikre sig det ene point.

Evertons manager, Ronald Koeman, ser efterfølgende på opgøret, som at man har tabt to point og ikke vundet et.

– Vi tabte to point, fordi vi gjorde et rigtig godt stykke arbejde, udtaler Ronald Koeman ifølge klubbens hjemmeside.

– Jeg synes, at vi kontrollerede kampen. Måske var United bedre i de første 10-15 minutter med en enkelt åben chance til Ibrahimovic, fortsætter Koeman.

– De startede hurtigt, men jeg synes, at vi kontrollerede kampen rimelig godt, forsvarede godt og vi begik nogle fejl i anden halvleg.

Annonce