Koeman: Depay skulle være skiftet
Den 20-årige Memphis Depay er i fremragende form for PSV, hvor han i denne sæson har spillet 10 kampe og scoret syv mål – de mål kunne dog været scoret andetsteds, det er nemlig almindelig kendt, at 'Memphis', som han blot kaldes, var ganske tæt på, men afviste et skifte til Southampton denne sommer.
Depays gode form in mente, så blev Ronald Koeman i dag spurgt til, hvad han mener om Memphis' afvisning af klubben og også om spillerens store kvaliteter:
– Memphis Depay er hurtig, fokuseret og også fysisk stærk. Southampton ville have været et fremragende springbræt videre mod toppen af Premier League for ham, siger Koeman ifølge Mirror Sport og uddyber:
– Han ville have haft tiden og pladsen til at lære niveauet at kende i England. Derudover, ville han have haft to hollandske trænere, der har stor tillid til ham, men han valgte at blive i PSV. En stor skam for os, men også for ham, fastslår Koeman.
Southampton spiller formentlig med Mané og Dusan Tadic på kanterne, når man i aften tager imod Manchester United hjemme på St. Mary's.
