Kobbie Mainoo skal erstatte Liverpool-flop
Kobbie Mainoo er angiveligt tæt på at forlade Manchester United i det kommende transfervindue, og nu har rygterne fået yderligere ben at gå på.
Klubber fra hele Europa kæmper efter sigende om Mainoos underskrift, efter at han har fået begrænset med spilletid under klubbens cheftræner, Rúben Amorim.
Der er tvivl om, hvorvidt Manchester United er klar til at lade ham gå, uden at hente en erstatning ind først.
Den engelske landsholdsspiller kobles dog nu i stigende grad sammen med et skifte til Ajax, hvor en signing af den 20-årige Kobbie Mainoo anses som et ‘absolut must‘.
Efter afskeden med Jordan Henderson sidste sommer, har klubben fra den hollandske hovedstad haft svært ved at udfylde hullet på midtbanen.
James McConnell ankom på en lejeaftale fra Liverpool, men den unge knøs har endnu ikke bevist sit værd som en spiller, der kan hjælpe klubben fra Æresdivisionen.
Kobbie Mainoo kan i forvejen tilbyde stor erfaring, hvor han på trods af sin unge alder har oplevet meget. Blandt andet startede han inde for England i EM-finalen ved slutrunden i Tyskland i 2024.
Med ankomsten af Amorim som cheftræner på Old Trafford faldt Kobbie Mainoo dog voldsomt i graderne.
Klubben befinder sig lige nu i et dilemma, hvad angår den engelske landsholdsspiller. Klubbens ledelse ser en lysende fremtid for den unge spiller.
Mainoo har også et ønske om at lykkes på Old Trafford på længere sigt, men det er svært at se ham blomstre under Amorim. I denne sæson er det blot blevet til otte kampe, hvoraf en enkelt har været fra start.
En lejeaftale på en varighed af seks måneder ser ud til at være det mest sandsynlige udfald, men det er betinget af, at Amorim kan få en anden gardering ind på midtbanen.
Samtidig forlyder det, at Victor Froholdt snart kan være fortid i FC Porto. Læs mere her.



















