Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kobbie Mainoo forlader Manchester United

Af Morten Jørgensen
07.03.2025 Kl. 18:57

Kobbie Mainoo har planer om at afviste en ny kontrakt og i stedet forlade Manchester United for at tage til udlandet. 

Sådan lyder meldingen fra det troværdige medie The Guardian fredag aften. 

Den unge midtbanespiller har længe haft et kontrakttilbud liggende på bordet fra Manchester United, men nu er det altså kommet frem, at han ikke har tænkt sig at tage imod det. 

Han har stadig to år tilbage af sin kontrakt med klubben, der er åben for at sælge ham i et forsøg på at hjælpe til med at sikre den fremtidige økonomi. 

Lige nu tjener han i omegnen af 180.000 kroner om ugen, og selvom Manchester United ikke har opgivet at forlænge kontrakten, ser det ikke ud til at ske. 

I stedet skriver The Guardian, at den engelske landsholdsspiller har tænkt sig at skifte til en udenlandsk klub for at fortsætte sin udvikling. 

Dermed ser han også ud til at være inspireret af andre engelske spillere, som med succes har taget turen tidligt til udlandet. Det gælder blandt andre Jude Bellingham og Jadon Sancho. 

Allerede som seksårig kom Kobbie Mainoo til Manchester United, og han fik sin debut i 2023 som 17-årig. 

Sidenhen er det blevet til i alt 60 førsteholdskampe for klubben, hvor han undervejs har været fast mand og en vigtig spiller på holdet.

Han har også været fast mand under Rúben Amorim, inden han pådrog sig en lægskade. 

Læs også: Chido Obi kan skrive historie

Kobbie Mainoo er egentlig central midtbanespiller, men han har spillet flere positioner i denne sæson. Mest overraskende var det dog, da han pludselig blev brugt som falsk nier tidligere på sæsonen. 

Han er også tidligere blevet sat i forbindelse med Chelsea, men det er efter sigende ikke en del af Kobbie Mainoos planer at skifte til en anden klub i Premier League på nuværende tidspunkt. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce