Knust Sturridge undskylder over for fans
Daniel Sturridge er ked af, at mesterskabet ikke kom i hus og undskylder samtidig over for fans, der dog ifølge englænderen skal se frem til at kæmpe med om titlen i næste sæson igen
Liverpool havde chancen for at afgøre mesterskabet på egen hånd, men smed i stedet det hele væk i egen hule, da man tabte 2-0 til et veloplagt Chelsea-mandskab. Det gav i sidste ende Manchester City chancerne for at sikre sig titlen, hvilket de udnyttede til fulde.
Dog blev det som bekendt til en anden plads for Merseyside-klubben, som sikrer Champions League-fodbold på Anfield næste sæson, hvilket også i sig selv er en stor bedrift.
Den kommende VM-spiller, Daniel Sturridge, lægger dog ikke skjul på sin skuffelse over at miste mesterskabet og undskylder samtidig over for fansene.
– Jeg ved godt, at vi nåede vores mål om at komme i Champions League, men jeg kan ikke stå her og sige, at jeg er glad. Jeg er knust, fortæller angriberen og tilføjer:
– Vi er alle sultne efter succes, og fansene fortjener succes. De har givet os en fantastisk støtte fra første minut til det sidste, og jeg undskylder over for dem for ikke at vinde Premier League. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, ligesom mine holdkammerater, for at gøre det for dem i næste sæson. Jeg tror på, vi kan, lyder det fra Liverpool-stjernen.
Daniel Sturrigde leverede en flot sæson, hvor han bidrog med hele 21 mål, og derfor er det ingen overraskele at se hans ansigt i Roy Hodgsons udtagede VM-trup idag.