Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Knust Karius undskylder: Jeg kostede os titlen

Af Pelle Rigtrup
27.05.2018 Kl. 06:30
Loris Karius erkender, at hans to store fejl kostede dyrt for Liverpool i Champions League-finalen.

Loris Karius spillede en uheldig hovedrolle i Champions League-finalen, da han kostede Liverpool to mål. 

Først dummede han sig ved et udkast, der blev opsnappet af Karim Benzema, hvorefter han i slutminutterne leverede et vaskeægte drop, da Gareth Bale prøvede lykken langt udefra. 

De to fejl kostede dyrt for Liverpool, der tabte finalen med 1-3, og tyskeren er da heller ikke bleg for tage skylden for nederlaget:

– Jeg føler ikke noget lige nu. I dag kostede jeg mit hold kampen, fortalte Karius til talkSPORT.

– Jeg har ondt på alles, holdets og Liverpools vegne. Fejlene kostede os dyrt. 

– Hvis jeg kunne spole tiden tilbage, ville jeg gøre det. Jeg har ondt af mit hold. Jeg ved, at jeg svigtede dem. 

– Det er ikke sjovt lige nu, men sådan er livet som målmand. Du er bare nødt til at rejse dig igen. 

– Mine fejl kostede os i sidste ende titlen, hvilket jeg er meget ked af. 

Annonce