Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Knust Gomez bekræfter: Jeg misser VM

08.05.2018 Kl. 13:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

For et par timer siden kom det frem, at Liverpools Joe Gomez ikke bliver klar til Champions League-finalen mod Real Madrid, da han netop har gennemgået en ankeloperation. 

Englænderens plads ved sommerens VM-slutrunde var samtidig også på spil, og nu bekræfter en knust Gomez, at han ikke bliver en del af Englands VM-trup: 

– Knust over at bekræfte, at min sæson for både klub og landshold er forbi, efter jeg er blevet opereret i anklen. Det har været nogle hårde uger, hvor jeg har forsøgt at gøre alt for at komme tilbage og hjælpe holdet.

– Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at komme tilbage og være i bedst mulig form til pre-season. Fokus er nu på at støtte holdet i sæsonens to vigtigste kampe. Tak for støtten gennem hele sæsonen. YNWA, skriver Gomez på Instagram. 

20-årige Gomez så ud til at være et sikkert navn i Gareth Southgates VM-trup, men den engelske landstræner må nu se sig om efter en anden spiller. 

Gomez er ikke den eneste Liverpool-spiller, der misser sommerens slutrunde. For et par uger siden fik Alex Oxlade-Chamberlain besked om, at han heller ikke kunne nå at blive klar til slutrunden. 

Annonce