Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Knæskadet Lennon kan se frem til operation

Af Søren Nørgaard
18.12.2018 Kl. 18:18
Burnley-spilleren Aaron Lennon blev knæskadet mod Tottenham i lørdags og kan være tvunget til en operation.

Burnley har haft det svært i denne sæson, men lørdag var klubben tæt på at få point i udekampen mod Tottenham Hotspur. I overtiden scorede danske Christian Eriksen dog til slutresultatet 1-0 og Sean Dyches mandskab måtte derfor rejse hjem uden point på kontoen.

Undervejs i kampen beskadigede Aaron Lennon sit knæ, men spillede alligevel kampen færdig for The Clarets. Mandag fik han knæet undersøgt og tilbagemeldingen var ikke positiv for den 31-årige kantspiller. Den tidligere Spurs-spiller kan nemlig være nødt til at gennemgå en operation, hvilket Sean Dyche bekræftede tirsdag formiddag:

– Der ligger ikke noget fast endnu, men der er en risiko for, at han skal igennem en operation. Lennon blev undersøgt og det lignede, at der var noget galt, udtalte den britiske manager til klubbens hjemmeside.

Aaron Lennon har spillet 16 kampe for Burnley i denne sæson og scoret et mål.

Annonce