Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klubpræsident bekræfter endnu en Arsenal-signing

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.06.2018 Kl. 07:57
Sampdorias præsident, Massimo Ferrero, afslørede på live-tv, at Lucas Torreiras skifte til Arsenal er færdiggjort.

Intet er sikkert, før klubben selv offentliggør en transfer, men i et live-interview med italiensk tv kunne Sampdorias præsident, Massimo Ferrero, mere eller mindre bekræfte Arsenals tredje summer-signing.

Ifølge Football London skulle Ferrero have løftet sløret for, at Lucas Torreira-handlen til Arsenal er faldet på plads i et live-interview med Sport Italia.

– Sampdoria sælger ikke, medmindre vi får et godt tilbud, men Sampdoria er et skridt på vejen mod større klubber. Vi er en klub, der tillader spillere at vokse op og udvikle sig, og det er helt naturligt, at de har aspirationer om at spille for store klubber, skulle Ferrero have sagt i interviewet. 

– Torreira har forladt klubben for €30 millioner. Jeg købte ham fra Pescara, da ingen troede på ham. Vi gamblede, og vi vandt, for vi betalte kun €3 millioner.  Pengene, vi tjener, skal bruges på at holde klubben kørende.

Dermed har klubpræsidenten lukket katten ud af sækken, og meget tyder på, at det kun er et spørgsmål om tid, før The Gunners kan offentliggøre deres tredje signing under Emery. 

Annonce