Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klublegende: United-spiller ser helt "fortabt" ud for holdet

22.03.2021 Kl. 10:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Donny van de Beek lod smart bolden passere mellem benene på sig, så Mason Greenwood kunne udligne til 1-1 i søndagens nederlag til Leicester i FA Cuppen, men ellers var det forsvindende få gode aktioner, hollænderen havde en fod med i.

Og det har desværre været kendetegnende for hans debutsæson for The Red Devils. Lige nu ser han fortabt ud på Old Trafford, mener Mark Hughes.

– Han ligner en fyr, der vandrer fortabt rundt på banen lige nu. Han får ikke bolden og ved ikke, hvordan han skal påvirke kampene, og han kan ikke helt kræve bolden af sine holdkammerater, for de ved ikke, om de har tiltro til ham eller ej, siger Hughes til Stadium Astro.

Men Van de Beek bliver snart nødt til at sætte sit aftryk, hvis ikke hans United-karriere skal blive en kort en af slagsen.

– Siden han kom til klubben, har han slet ikke vist det niveau, som det kræver at spille for United. Der er en grænse for, hvor mange chancer han kan få, og før eller siden bliver han nødt til at gribe den eller blive solgt, siger Hughes.

Annonce