Klubberne er enige: Huddersfield tæt på Norwich-profil
Huddersfield har den seneste uge vist stor interesse for Norwichs Alex Pritchard, men the Terriers har ikke haft held med at nå til enighed med Championship-mandskabet om en pris for midtbanespilleren.
Det har dog ændret sig nu, og ifølge Sky Sports er klubberne blevet enige om en aftale til en værdi af £10 mio., der kan stige til £12 mio.
Pritchard, der kom til Norwich i 2016 fra Tottenham, forventes at gennemgå lægetjekket senere i dag, og det ligner dermed blot et spørgsmål om tid, før oprykkerne kan præsentere ham som ny mand i klubben.
Den 24-årige offensive midtbanespiller har scoret otte mål i 43 kampe for the Canaries, mens det også er blevet til ni U21-landskampe for England.
Alex Pritchard fik sin fodboldopdragelse i Tottenham, hvor han spillede fra 2009-2016. Opholdet i Spurs var dog præget af mange lejeophold, og midtbanespilleren nåede kun at få to førsteholdskampe for London-klubben.