Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klubberne er enige: Hoff Thorup skal til England

Af Emil Plovgaard
27.05.2024 Kl. 18:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Søndag lød det, at Johannes Hoff Thorup var blevet enig med Championship-klubben Norwich om en aftale.

Og nu kan Tipsbladet fortælle, at FC Nordsjælland også er blevet enig med Kanariefuglene.

FC Nordsjælland får en kompensation på mere end fem millioner kroner, lyder det.

35-årige Hoff Thorup blev i januar 2023 forfremmet til cheftræner for klubben, efter at Flemming Pedersen havde stået i spidsen for klubben.

Hoff Thorup er længe blevet kædet sammen med jobbet, efter at David Wagner for nogen tid siden blev fyret.

Desuden skriver Tipsbladet, at engelske medier har berettet om, at arbejdstilladelsen allerede er på plads.

Dermed er der altså ikke noget til hinder, og Hoff Thorup får nu en opgave i at føre Norwich op i Premier League.

Her var klubben senest at finde i 2021/22-sæsonen, hvor klubben dog endte på en skuffende sidsteplads i tabellen.

I forbindelse med søndagens kamp mod F.C. København, udtalte Hoff Thorup sig om rygterne.

– Om jeg har hørt noget fra…? Jeg vil sige, som jeg i øvrigt også har sagt flere gange i løbet af den her sæson, at når jeg er ansat et sted, så har jeg så stor respekt for det sted, jeg er ansat.

– Se lige den her kulisse, der står bag mig lige nu. Altså, jeg synes, at det ville være så respektløst af mig at gå ud og tale om andre klubber eller andre situationer, sagde den 35-årige cheftræner i et interview med Viaplay, som du kan se i videoen i toppen af artiklen.

Desuden forlyder det, at Chelsea har udpeget klubbens nye manager.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce