Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klubbens transfermål flirter tilbage: Alle ville elske at spille for Liverpool

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.08.2020 Kl. 08:26
Ismaila Sarr er på radaren hos Liverpool, og den unge senegalesiske winger kunne sagtens se sig selv trække i den røde trøje.

Alle ville elske at spille for Liverpool FC – inklusiv Ismaila Sarr. Sådan udtaler Watford-wingeren i hvert fald til det senegalesiske medie Les Echos.

– Liverpool er er virkeligt godt hold, og alle ville elske at spille for dem, udtaler den 22-årige senegaleser, som skulle være et transfermål for The Reds denne sommer.

Flere medier omtaler Liverpool som favoritter til at signe den Sarr, efter The Hornets rykkede ud af Premier League. Prisen kan dog vise sig at være problematisk, da Watford ifølge London Evening Standard forlanger op mod £40 millioner for den hurtige kantspiller.

Vi har allerede set, hvordan Liverpool endte med at trække sig fra en handel af Timo Werner med RB Leipzig, da prisen blev for høj i en usikker økonomisk tid.

Men kan klubberne blive enige om et kompromis, er Sarr klar til at skifte, selvom han ikke afviser muligheden for at tage en sæson i den næstbedste engelske fodboldrække.

– Jeg skal træffe en beslutning. Skifter jeg, håber jeg, det bliver til et godt hold, men i øjeblikket er det hele gætværk, fortæller Sarr til Les Echos.

– Ønsker Watford, at jeg bliver, spiller jeg i The Championship. Mit skifte afhænger også af dem.

 

 

Annonce