Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klub beder om at blive rykket ned

26.03.2026 Kl. 16:25

Den kendte influencer-klub Hashtag United har taget et opsigtsvækkende skridt: De ønsker selv at rykke ned, uanset sæsonens resultat.

Klubben, der blev grundlagt i 2016 af YouTuberen Spencer Owen, har siden opnået kultstatus online. Deres YouTube-kanal har i dag over 670.000 abonnenter og har gjort dem til en af de mest omtalte klubber uden for topfodbolden.

Efter optagelsen i den engelske fodboldpyramide i 2018 gik det stærkt. Under træner Jay Devereux sikrede klubben tre oprykninger på blot fem sæsoner og etablerede sig i Isthmian League Premier Division.

Men den seneste tid har været langt sværere.

I sidste sæson sluttede Hashtag United som nummer otte, men i denne sæson kæmper klubben for overlevelse og ligger aktuelt lige over nedrykningsstregen. Før weekendens 3-1-sejr ude mod Canvey Island FC havde holdet tabt syv af otte kampe.

Alligevel handler klubbens beslutning ikke kun om resultater.

Officiel anmodning sendt

Ifølge en meddelelse fra The Isthmian League har Hashtag United nu formelt anmodet om at blive rykket ned fra trin 3, uanset deres endelige placering i tabellen.

Ligaen bekræfter samtidig, at The Football Association (FA) er blevet informeret og vil træffe den endelige beslutning.

– Ligaen er ikke i en position til at afgøre udfaldet, men normalt vil en klub, der trækker sig, blive betragtet som nedrykket, lyder det i udmeldingen.

Hvis ønsket godkendes, kan det få konsekvenser for andre klubber i bunden, blandt andet kan en ellers nedrykningstruet klub blive reddet.

Hvad ligger bag beslutningen?

Klubben har endnu ikke uddybet årsagen offentligt, men beslutningen vækker opsigt i fodboldverdenen, hvor frivillig nedrykning er yderst sjældent, især for en klub med så stor online opbakning.

Nu venter alle på afgørelsen fra FA.

Desuden er det kommet frem, at Jürgen Klopp er blevet præsenteret i overraskende nyt job. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce