Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopps synske kone: Derfor afviste tyskeren United

Af Rasmus Bendrup
28.06.2020 Kl. 18:17
Jürgen Klopp var tæt på at overtage trænertjansen i Manchester United, men sådan gik det altså ikke.

Jürgen Klopp har transformeret Liverpool FC totalt siden ankomsten i 2015. Klopp har nemlig ført Liverpool frem til så stor succes, at han nu kan kalde sig forsvarende Champions League-, Verdens- og Premier League-mester, efter at Liverpool for tre dage siden matematisk sikrede sig PL-titlen.

Det lå dog ikke altid i kortene, at det var Liverpool, Klopp skulle til. Det kunne ligeså vel have været tilfældet, at han var endt i Manchester United, men det forhindrede konen, Ulla Klopp.

Det siger Liverpool-legenden, Phil Thompson, som refererer til, at Klopp under et interview har afsløret, at han i 2013 overvejede et tilbud fra The Red Devils.

– Jeg interviewede Klopp, og spurgte, om han og Liverpool var som skabte for hinanden. Han fortalte mig, at han kunne have været Manchester United-træner, men at hans kone ikke mente, at det føltes rigtigt. 

– Da Liverpool bankede på, sagde hans kone, at det føltes rigtigt. Der er noget mærkværdigt ved det. Det er som om, at han er skabt for Liverpool, lyder det fra Thompson ifølge Daily Mail.

Manchester United endte i stedet med at ansætte David Moyes tilbage i 2013, mens Klopp fortsatte i Borussia Dortmund.

Annonce