Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopps ønske: Fantastisk atmosfære men ingen flasker

Af Rasmus Bendrup
23.04.2018 Kl. 15:58
Jürgen Klopp opfordrer Liverpools fans til at skabe en endnu bedre stemning end mod Manchester City forud for morgendagens semifinale i Champions League.

Liverpools fans skabte en vanvittig atmosfære på Anfield, da Manchester City gæstede Merseyside-klubben i Champions League-kvartfinalen.

Der var dog også uheldige episoder involveret, da nogle af Liverpools fans forud for kampen ikke opførte sig ordentligt, i og med de kastede objekter på Manchester Citys bus.

Liverpool-træner Jürgen Klopp roser fansene for atmosfæren på stadion, og beder om mere af det samme forud for kampen mod Roma, men ønsker ikke at der bliver kastet med objekter igen.

Det siger han ifølge Liverpool Echo.

– På stadion skal fansene gøre det igen, endda endnu bedre. Udenfor stadion skal der vises den respekt som vi bliver nødt til at udvise. Det her er en fantastisk klub, en enestående fodboldfamilie, verdenskendt for den fantastiske atmosfære. Så er det ikke nødvendigt at kaste alle mulige ting på modstanderens bus, siger Klopp.

Han fortæller ligeledes at han selv har respekt for Roma.

– Hvis der igen kan blive skabt en fantastisk atmosfære udenfor stadion, er det fantastisk. Det er jeg en stor fan af. Men Roma skal have den respekt som de fortjener, afslutter han. 

Annonce