Klopps agent afslører: "Ejerne tog højde for problemer"
Liverpool har ikke fået den bedste start på 2022/23-sæsonen.
Efter 12 kampe står der 16 point på kontoen, hvilket resulterer i en niendeplads med næsten dobbelt så mange point op til førerholdet fra Arsenal.
Marc Kosicke, der er agent for Jürgen Klopp, fortæller nu, at tyskeren er opsat på at få vendt skuden.
Derudover fortæller han også, at Liverpools ejere var klar over, at der kunne opstå problemer i denne sæson.
– Jeg kan garantere, at Jürgen Klopp ikke har nogen intentioner om at træde tilbage for Liverpool FC, siger agenten Marc Kosicke til Sky Sports og fortsætter:
– Inden sæsonen gik i gang tog klubbens ejere højde for, at der kunne opstå problemer i løbet af denne sæson efter den intense sæson sidste år.
– Jürgen nyder støtten fra de personer, der står i spidsen, og han er tit i kontakt med dem. Han elsker klubben, hans hold og fansene, og han er fast bebsluttet på at færdiggøre Liverpools overgang.
– Han forlængede ikke sin kontrakt frem til 2026 for ingenting, lyder det fra Marc Kosicke.