Klopp: Wijnaldum er klar 6'er-rolle
I morgen aften gælder det returopgøret mellem Manchester City og Liverpool i Champions League-kvartfinalen.
Her er Liverpool ramt på midtbanen, hvor Emre Can er ude med skade, og Jordan Henderson ikke er tilgængelig grundet karantæne.
Derfor står Georginio Wijnaldum til at starte inde som 6'er, og det gjorde han også mod Everton. Selvom han gav Jürgen Klopp grå hår til at starte med, så mener Liverpool-manageren, at Georginio Wijnaldum er godt rustet til opgaven.
– I første halvleg var han ikke helt klar over presset og begyndte at drible, så jeg tænkte: "Okay, han vil til at give mig grå hår", men derefter blev det bedre, siger Klopp ifølge Mirror og fortsætter:
– Han er fysisk stærk, så rollen som 6'er passer godt til ham. Vi har haft to træninger, og vi kan ikke spille 11 mod 11 hele tiden for at gøre ham vant til den plads. Det er mere snak om rollen, lyder det fra Klopp.