Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp vil have Lallana til VM

Af Morten Bruun Jørgensen
20.01.2018 Kl. 20:19
Jürgen Klopp mener, at den engelske VM-trup til sommer skal indeholde Adam Lallana.

Det er kun blevet til 129 minutters spilletid for Adam Lallana i Premier League i denne sæson, da englænderen gik glip af den første del af sæsonen med en lårskade.

Nu er den engelske midtbanespiller lige så langsomt på vej tilbage i topform, men Jürgen Klopp er stadig meget forsigtig med at sende den tidligere Southampton-spiller for hurtigt i aktion.

Det har også medført, at der er blevet spekuleret i, om Lallana når at få nok spilletid, så han kan komme i betragtning til det engelske landshold, der til sommer skal til VM i Rusland.

Ifølge Jürgen Klopp bør den engelske landstræner, Gareth Southgate, dog ikke tøve med at udtage Liverpool-spilleren.

– Hvis Hr. Southgate kan udelade Adam af sin trup, så må jeg allerede ønske ham tillykke med VM-titlen. For så er det trup, der besidder en styrke, som jeg slet ikke kan forestille mig det, sagde Klopp ifølge the Telegraph forud for mandagens Premier League-kamp mod Swansea.

Den tyske manager glæder sig samtidig over at have Lallana til rådighed igen, men han gør det samtidig klart, at Lallana ikke bliver en direkte erstatning for Philippe Coutinho på midtbanen.

– Han havde en alvorlig muskelskade, så vi kan ikke presse ham og sige ”kom nu, prøv det igen, prøv det igen”. Det er umuligt. Det er ikke Adam, som er erstatningen for Coutinho, men han er tilbage. Fedt. Det er endnu en kreativ, offensiv midtbanespiller. Har han de samme frispark som Philippe? Nej, men der er mange andre ting, han kan. Han gør os stærkere i disse situationer.

 

Annonce