Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp vil have længere pauser: Det her holder ikke på længere sigt

Af Jeppe Augustsen
23.07.2019 Kl. 07:58
Jürgen Klopp mener, at der skal indføres længere pauser til fodboldspillerne, som vil få positiv effekt på fodboldspillet.

Grundet deres deltagelse i Champions League-finalen sluttede Liverpools sæson først den 1. juni.

Herefter skulle flere af spillerne til nationale mesterskaber; Nations League, Copa America og African Cup of Nations.

Det betyder, at spillere som Sadio Mané, Roberto Firmino og Mohamed Salah fortsat er på ferie med lidt over to uger til sæsonstart, og det bekymrer Jürgen Klopp. 

– Vi sidder her, og det kommer til at lyde som brok fra min side. Det er situationen lige nu. På den lange bane er det ikke acceptabelt. Under pre-season er det ikke et problem. Vi har alle drengene her – udover de tre angribere og Alisson, siger Klopp til Mirror og tilføjer:

– Det er ikke sådan, at man siger til dem efter tre dage: "Kom så. Nu skal vi løbe igen." De har haft et hårdt sommerprogram. Det er fodbold. Det er ikke som at køre på en cykel. Man mister rytmen lidt. Det kommer tilbage, men det er en hård start. Det skal vi ændre i fremtiden. Det er ikke muligt at fortsætte på denne måde. 

Premier League starter en uge før andre europæiske topligaer, og det forstår Liverpool-manageren ikke.

– I England starter vi tidligere end alle andre? Hvor er muligheden for at træne? Det er som om ingen kan forestille sig en uge uden fodbold. Hvornår skete det? Der er kamp på kamp på kamp. Det er svært. Det er svært for drengene. Det bliver fint i denne sæson, men på den lange bane? Det skal vi ændre. 

– Der er pres på fra alle sider. Vi har brug for rigtige pauser, og så vil man se præstationer i verdensklasse. Så kan man nyde fodboldspillere på den lange bane, og det vil blive nemmere for unge spillere at slå til, lyder det fra Klopp.

Annonce