Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp vil bruge Liverpool-talent i byttehandel

12.06.2016 Kl. 10:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sadio Mane har haft en flot sæson for Southampton, hvilket har ført til interesse fra andre engelske klubber. Liverpool-manager Jürgen Klopp har tidligere rost den senegalesiske offensivspiller for hans kvaliteter, men The Saints har ikke været interesseret i et salg. 

På nuværende tidspunkt er det imidlertid usikkert om Ronald Koeman også står i spidsen for The Saints i næste sæson, da han angiveligt er tæt på Everton. Skulle den hollandske manager forlade St. Mary´s er det sandsynligt, at flere profiler gør det samme. 

Det faktum har fået Jürgen Klopp til at forny sin interesse i Sadio Mane, skriver den engelske avis The Sun. Den tyske manager er ligeledes klar til at sende Liverpool-talentet Jordan Ibe til St. Mary´s sammen med en pose penge for den senegalesiske landsholdsspiller. 

20-årige Jordan Ibe har ikke været den store succes under Jürgen Klopp og et skifte væk fra Anfield vil derfor åbne op for mere spilletid. The Sun skriver samtidig, at Southampton ikke vil sælge nogle af sine spillere, før de har styr på manager-situationen. 

Annonce