Klopp: Vi kan ikke undgå målmandsfejl
Den tyske målmand Loris Karius har de seneste to kampe været foretrukket på målmandsposten i Liverpool fremfor den belgiske landsholdsmålmand Simon Mignolet. Det forventes derfor, at den 23-årige tysker også vogter buret mod Manchester United mandag aften.
Forud for kampen fortæller manager Jürgen Klopp, at han har tiltro til Karius, der så lidt skidt ud ved Swanseas mål i Liverpools 2-1 sejr i forrige weekend.
– Det er kun sket den ene gang (droppet mod Swansea, red.). Vi har set på situationen og det var bare en uheldig situation. Uanset hvilken keeper jeg vælger, så vil der desværre blive lavet fejl. Det er sådan det er. Det er fodbold og det er ikke et problem, siger Klopp ifølge Liverpool Echo og uddyber:
– Mit job er blandt andet at give drengene fornemmelsen af, at fejl ikke er vigtigt. Det er vigtigt at gøre sit bedste. Det er et luksusproblem med to målmænd af de kaliber vi har, men vi kan ikke skifte på positionen konstant som med en back eller en forsvarsspiller. Jeg vil træffe en beslutning, siger Klopp.
Der er kick-off på Anfield i aften klokken 21:00. Opgøret kan ses på 6'eren.