Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Van Dijk starter ikke i alle kampe

Af Redaktionen
12.01.2018 Kl. 18:31
Jürgen Klopp slår fast, at Virgil Van Dijk ikke kommer til at starte inde i alle kampe - måske heller ikke imod Man City søndag.

Liverpool hentede tidligere på måneden stopperen Virgil Van Dijk i Southampton og gjorde den 26-årige hollænder til den dyreste forsvarsspiller nogensinde. Derfor er forventningerne store til spilleren – også forud for weekendens runde, hvor Liverpool søndag møder Manchester City i Premier League. 

Ifølge manager Jürgen Klopp, så kommer fansene dog ikke til at se Van Dijk fra start hver gang: 

– Det er ikke garanteret, at Van Dijk kommer til at spille fra start i alle kampe, og det er ikke noget problem. Det bør han ikke. Selv Virgil van Dijk bør ikke spille 60 kampe på en sæson. Det kommer aldrig til at ske, siger Jürgen Klopp ifølge Liverpools hjemmeside og fortsætter:
 
– Jeg har endnu ikke besluttet mig for, om han er klar til at starte mod City  – på længere sigt er han helt klart, men på kort sigt ved jeg det ikke. Men det gode er, at de tre andre er i virkelig god form for tiden, og hvis der ikke sker andet, så sover jeg trygt, siger Klopp.
 
Virgil van Dijk fik en drømmedebut for Liverpool, da han den 5. januar sikrede klubben sejren mod ærkerivalerne fra Everton i FA Cup'en.
Annonce