Klopp Time: Liverpool er bedst i overtiden
Der er ingen klubber, der har scoret flere mål i overtiden end Liverpool siden Jürgen Klopps ankomst.
Det oplyser Opta, som kan fortælle, at The Reds har scoret 18 gange i Premier League efter, at stadionuret har rundet 90 minutter.
Senest blev det til en scoring i overtiden af lørdagens opgør mod Nottingham Forest, hvor Darwin Nuñez nettede. Det var samtidig også Liverpools senest scoring til en sejr i Premier League-historien.
Set over hele Premier League-æraen er der heller ikke nogen klubber, der har scoret flere flere mål i overtiden, der har sikret en sejr end Liverpool.
Samtidig har det også været en utrolig sæson for Liverpools indskiftere. I denne sæson har indskiftere været involveret i 43 scoringer. Ifølge Opta har Klopps indskiftere stået bag 21 mål og 22 assists. Det er ikke gjort bedre af nogen andre klubber i de fem største ligaer.
Liverpool er på førstepladsen i Premier League. The Reds har fået 63 point efter 27 kampe, og det er aktuelt fire mere end Manchester City og fem mere end Arsenal. De to konkurrenter har dog spillet en kamp færre end The Reds.
Derudover er Liverpool stadig med i Europa League, hvor den første 1/8-finale venter på torsdag mod tjekkiske Sparta Prag på udebane.
Liverpool er også fortsat med i FA Cuppen. Her venter Manchester United i kvartfinalen den 17. marts.
I sidste weekend vandt Liverpool Carabao Cuppen med en finalesejr mod Chelsea efter forlænget spilletid.
Forest-ejer var rasende: Ville konfrontere dommerne