Klopp står op imod moderne fodbold: Alle ved at fodbold handler om penge
Det er alle fodboldfans bekendt, at penge har meget at skulle have sagt i fodbold, hvor det i sidste ende er store, kommercielle magter, der trækker trådene ved store tiltag.
Eksempelvis når FIFA vil fremskynde afholdelsen af VM til en gang hvert andet år frem for hvert fjerde, mens man ligeledes vil inkludere flere nationer i vigtige, internationale turneringer.
Og vedtagelserne har intet med mangfoldighed eller at være inkluderende at gøre, fastslår Liverpool-træneren Jürgen Klopp, som tidligere har stået op for elitespilleres vilkår i moderne fodbold.
Tyskeren udtaler i et modigt interview, at han ikke ser andet end penge diktere beslutningerne i de vigtige fodboldforbund, mens han i samme ombæring råber op for, at man bør passe bedre på aktørerne i Den Smukke Sport:
– Vi ved, hvorfor alle de her ting sker lige meget, hvad folk prøvetr at bilde os ind, indleder Klopp.
– Nogle vil måske mene, at vi nu viser os inkluderende og giver muligheden for små lande at deltage og give dem en stor og vigtig oplevelse, men i sidste ende handler det om penge. Det er bare sådan, det er.
Om spillerns vilkår:
– Og det er fint et eller andet sted. Jeg siger ikke, at nogle som os ikke gør det for penge. Vi starter, fordi vi elsker det, og nu får vi mange penge, så det vil altid være en faktor, men på et eller andet tidspunkt er vi nødt til at stoppe op og tænke på spillerne inde på banen.
– Det handler om at forstå, at uden spillerne, den vigtigste ingrediens i vores smukke sport, kan vi ikke spille. Sådan er det, lød et uddrag af Klopps tilbagelænede interview med Sky Sports.