Klopp ser tilbage på tabt mesterskab: "Vi var heldige én gang"
Liverpool vandt mesterskabet i 2020 efter 30 års tørke.
I sidste sæson var de ét point efter Manchester City, som også var tilfældet i 2018/19-sæsonen.
I et stort interview med Sport1 snakker Liverpool-manageren om sidste sæson, hvor det blev til triumfer i de to pokalturneringer, men endte også med at tabe CL-finalen mod Real Madrid og ikke vinde mesterskabet.
– Om 30 år, når man ser tilbage, vil der ikke stå, at Liverpool har vundet tre gange, men Manchester City to gange og Liverpool én gang, som det er ligge nu. Ingen vil se tilbage og kigge på, at vi tabte to mesterskaber med ét point på trods af rekordmange point, siger Klopp til Sport1 og fortsætter.
– Også pga. nogle meget uheldige kendelser i løbet af året. Sådan er sport. Det kan vi ikke ændre på.
– Der skete nogle ting i løbet af sæsonen, hvor det gik imod os, hvor jeg på dagen tænkte: "Lad os håbe, at det ikke bliver afgørende i sidste ende". Der var nogle virkelig åbenlyse dommerkendelser. Man vil altid tænke: Hvad gik der til vores fordel? Helt uden klubbriller på.
– Vi har heldige én gang med ikke at få en kendelse mod os, men der var vi allerede foran 2-0. Ellers ingenting. Mod os? Flere gange hånd på bolden. Der blev ikke give klare røde kort mod os. Det er menneskeligt at tænke sådan på den korte bane. Men det er ikke hos mig i lang tid. Det var fortjent, at Manchester City vandt, lyder det fra Jürgen Klopp.