Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp sår tvivl om Liverpools fronttrio: "Døren er åben"

Af Emil Plovgaard
13.07.2022 Kl. 19:05
Det er med at byde sig til, fortæller Jürgen Klopp.
Liverpool-manager Jürgen Klopp fortæller i et interview med The Telegraph, at der er åbnet en dør for klubbens offensivspillere.
 
Det er således med at gøre sig bemærket i løbet af sæsonforberedelserne, forstås.
 
Tyskeren fortæller, at han ikke har lagt sig fast på, hvem der starter i angrebet inden Liverpools kommende sæson.
 
– Vi havde to, tre eller fire år, hvor det altid var lagt fast inden pre-season startede, at vi startede inde med Sadio Mané, Bobby Firmino og Mo Salah, siger han i interviewet med avisen.
 
– Nu er døren åben for snart sagt alle. Det skal vi udnytte.
 
– Vi har Luis Diaz og Fabio Carvalho til den venstre kant. Bobby, som er 100 procent tilbage, når man kigger på træningen. Det er næsten en 'wow'-fornemmelse. Mo vil være her længe, og så har vi også Harvey Elliott.
 
Sadio Mané forlod Liverpool tidligere på sommeren til fordel for FC Bayern München.
 
I vinter hentede Luis Diaz ind fra FC Porto, og i forårssæsonen noterede han sig for seks mål og fem oplæg.
 
Desuden har klubben netop spenderet 744 millioner kroner på den uruguayanske angriber Darwin Núñez, som er skiftet til fra Benfica.

Annonce