Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp raser: "Som at snakke til min mikrobølgeovn"

Af Kasper Leif Pedersen
02.01.2023 Kl. 20:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool tabte mandag aften med 3-1 til Brentford på Gtech Community Stadium.. 

Og efter kampen var det ikke en tilfreds Jürgen Klopp, der deltog i efterfølgende interviews:

– Jeg er ikke tilfreds med den måde, vi forsvarede vores dødbolde på. Vi opførte os ikke perfekt, men Brentford strækker reglerne i disse øjeblikke. Det er klart, at det er det, man kan gøre nu med dommerne. Vi havde øjeblikke i anden halvleg, og vi vidste, at vi havde brug for det igen og igen. Vi var der i et rigtig godt øjeblik, men så kan vi ikke presse det igennem. De kunne diktere det. Vi skal være meget mere klare i de situationer, hvor vi har kontrol over spillet, og det kunne vi ikke i aften, sagde tyskeren til Sky Sports.

Og ved 3-1- målet mente flere af Liverpools spillere, at Ibrahima Konaté blev skubbet i ryggen af Bryan Mbeumo, og her var tyskeren heller ikke tilfreds med kampens dommere:

– Det tredje mål kan jeg virkelig ikke respektere, for at være ærlig. Et skub i ryggen – det var helt klart en forseelse. Det tredje mål er bare en forseelse. Men så taber vi alligevel 2-1, da vi ikke scorede et mål mere.

Til BeIN Sports lagde den tyske Liverpool-manager heller ikke skjul på, at deres utilfredshed overfor kampens dommere. 

– Det tredje mål burde ikke være et mål, så let er det! At forsøge at snakke med dommerne er som at snakke til min mikrobølgeovn.

Liverpool møder i weekenden Wolverhampton i FA Cuppen, mens næste kamp i Premier League-regi er hjemme mod Brighton. 

 
 
Annonce