Klopp: Positivt med interesse for Coutinho og Clyne
Philippe Coutinho er længe blevet rygtet væk fra Liverpool, men de sidste dage er rygterne om et eventuelt skifte til Real Madrid taget til.
Det samme er rygterne om Nathaniel Clyne, som sendes til Barcelona – og dette glæder Jürgen Klopp. Han ser det som et positivt tegn, at spillerne rygtes til andre klubber.
– Det er et rigtigt godt tegn! Kun de store klubber, ja? For nogle få måneder siden var det: "Han skal til Aston Villa og forsøge at få dem tilbage i Premier League, udtaler tyskeren til Daily Express og fortsætter:
– Hvad kan jeg sige? Det er bedre, at de snakker om Real Madrid og Barcelona. Hvor mange kampe har vi spillet? Ni? For helvede, ni kampe og vi snakker allerede om sådan nogle ting. Vil de have dem til vinter eller i vinduet efter? Tror de, at de kan få Clyney til januar? Kom nu lige. Det er rart, men det er ikke vigtigt.
Liverpool skal lørdag aften en tur til Selhurst Park for at gæste Crystal Palace.