Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp overrasket over manglende straffe

Af Mahmoud Menhem
15.09.2019 Kl. 08:37
Liverpool-manager Jürgen Klopp udtaler, at han er overrasket over, at der ikke blev dømt straffe til Matip, specielt når VAR var involveret.

Da Liverpool lørdag tog imod Newcastle hjemme på Anfield, blev Liverpools Joel Matip væltet inde i Newcastles felt, og hjemmeholdets spillere var hurtige til at appellere for straffe.

Dette blev i første omgang ikke dømt, og VAR måtte da også tages i brug for at nærstudere hændelsen.

Dommerens beslutning blev dog fastholdt, og man valgte ikke at tildele hjemmeholdet straffespark, hvilket undrer Liverpools manager, Jürgen Klopp.

– Fjerdedommeren fortalte mig, at de brugte VAR for at nærstudere hændelsen, udtaler Jürgen Klopp ifølge klubbens hjemmeside.

– Var jeg overrasket over, at der stadig ikke var noget straffespark? Ja, men i sådan nogle tilfælde hjælper det ikke at være overrasket, fortsætter Klopp.

– Jeg synes, at det var et klart straffe, men så længe man vinder, så er det ikke noget problem. Hvis vi havde tabt 1-0, så havde vi talt anderledes omkring episoden.

Annonce