Klopp om Thiago: Jeg kan virkeligt godt lide ham
Jürgen Klopp har ikke ligefrem sørget for at slukke for transferrygterne om et muligt Liverpool-skifte for Thiago Alcantara denne sommer. For uden at sige for meget forholdte Liverpool-træneren sig faktisk til historierne efter søndagens sejr over Aston Villa.
– I bliver ikke overraskede over, at jeg ikke gider at svare direkte på, om han er et transfermål, for jeg svarer aldrig på den slags spørgsmål, sagde Klopp ifølge Liverpool Echo, da han blev konfronteret med et spørgsmål om Thiago.
– Thiago er en virkelig god spiller. Ligesom mange andre gode spillere, og jeg kan virkeligt godt lide ham, men mere har jeg ikke at sige om det.
Den 29-årige spanske midtbaneprofil har kontraktudløb med Bayern München i 2021 og ventes nu solgt, da han angiveligt ikke ønsker at forlænge sin kontrakt. Liverpool er blevet fremhævet som den mest sandsynlige klub, selvom Manchester United nu også er blevet hevet ind i historien.
Pålidelige James Pearce fra The Athletic erfarer, at Thiago er et transfermål for Liverpool, men at en transfer lige nu er "usandsynlig," men ikke "umulig".