Klopp om 'svag liga': Liverpool-fans bør ikke bekymre sig
Med 11 kampe tilbage har Liverpool et forspring ned til Manchester City på 22 point, som er de nærmeste forfølgere.
The Reds kan sikre sig mesterskabet, hvis de ender med at vinde de næste fire kampe.
Dominansen har fået flere eksperter til at sætte spørgsmålstegn ved ligaens styrke i denne sæson, men Jürgen Klopp er ikke enig.
– Jeg kunne ikke være mere ligeglad. Liverpool-fansene bør ikke bekymre sig om udtalelser som dette. Hvis folk virkelig mener, at City ikke er så gode, som de tidligere var, så kan de have deres mening, siger Klopp ifølge Daily Mirror.
– City har scoret flere mål end os, men de har lukket flere end, og hvis man ser på det, kan man også se hvorfor. De har manglet nogle spillere.
– De andre hold er også stærke. Ja, Bayern München slog Tottenham og Chelsea i CL, men de er begge stærke over en sæson. De har også haft problemer, men når man møder disse hold, føler man ikke, at de har problemer.
– Manchester City slog også Real Madrid, som er et af de bedste hold i verden, og det viser, hvor stærk Premier League er. Da vi mødte Watford, Norwich og West Ham lignede de heller ikke hold, der lå til nedrykning, slutter Jürgen Klopp.