Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp om ny signing: "Meget vigtigt han ikke er bekymret"

Af Redaktionen
04.10.2022 Kl. 08:03
Jürgen Klopp har forsikret Darwin Nuñez om, at angriberen ikke skal være bekymret for sin start i Liverpool.

Han scorede i sine første to kampe for Liverpool, men derefter lod han sig irritere af Joachim Andersen og fik et direkte rødt kort, der kostede ham tre kampe i skammekrogen.

Sidenhen har Darwin Nuñez blot startet inde i én kamp for Liverpool, og han har ikke scoret i sine seneste fem opgør for sin nye klub.

Men selvom starten ikke har været uden udfordringer for den uruguayanske angriber, har Jürgen Klopp haft en samtale med Nuñez, hvor manageren opfordrede sin dyre angriber til at være rolig.

– I går (søndag, red.) havde vi en lang snak. Pep (Lijnders, red.) var der, fordi mit portugisiske stadig ikke er bedre. Vi fortalte ham, at vi er helt rolige. Det er meget vigtigt i vores situation, at han ikke er bekymret eller lignende.

– Han er god. Selvfølgelig er han stadig ved at tilvænne sig, det gør spillere altid. Nye spillere kommer ind, og alle taler om dem og vil have dem til at præstere med det samme. Det sker fra tid til anden, og andre gange gør det ikke, siger Jürgen Klopp ifølge The Times.

Klopp mener også, at Liverpools vaklende sæsonstart er med til at have gjort det sværere for Nuñez at falde til på holdet.

I aften får den 23-årige angriber fra Uruguay måske en ny chance for at vise sig frem, når Liverpool hjemme møder Rangers i Champions League-gruppespillet.

Annonce