Klopp om Götze: Hvis jeg vil snakke med Mario, ringer jeg til ham
Mario Götze havde sin spillemæssige storhedstid under Jürgen Klopps styre i Borussia Dortmund, men den tyske playmakers bedste dage ser ud til at være passeret, og Jürgen Klopp har umiddelbart ingen planer om at hente Götze til Anfield.
Rygterne, der kædede Götze sammen med Liverpool, dukkede op ud af ingenting, da hans tidligere holdkammerat Kevin Grosskreutz udtalte, at Götze burde overveje at genstarte sin karriere hos Liverpool.
The Reds kunne fortsat godt bruge en playmaker efter salget af Philippe Coutinho i januar, så på den måde passer Mario Götze delvist profilen, men Klopp spillede ikke med på transferrygterne, da han blev adspurgt om Götze til pressemødet forud for onsdagens opgør mod Chelsea i Carabao Cuppen.
– Jeg har ikke lyst til at snakke om dette til en pressekonference i England inden en kamp mod Chelsea, sagde Klopp, der udmærket godt ved, hvordan han kommer i kontakt med sin tidligere Dortmund-spiller.
– Hvis jeg vil snakke med Mario, ringer jeg til ham.
Det tyder det altså ikke på, at Klopp på nuværende tidspunkt har gjort.