Klopp om Gomez: Skaden kunne være meget værre
Joe Gomez nåede kun at spille ti minutter for England, inden han måtte forlade banen med en ankelskade. Lægestaben i Liverpool frygtede det værste, men ifølge Klopp er Gomez' skade ikke nær så slem, som klubben havde frygtet.
– Efter chokket i starten, så har vi sidenhen fået de bedst tænkelige nyheder, siger Klopp og uddyber:
– Det er slemt lige nu, men ikke så slemt, at han går glip af mere end et par kampe, men jeg er ret sikker på, at vi får ham at se på banen igen denne sæson.
Præcis hvornår vi får Joe Gomez at se i aktion for Liverpool igen, tør Klopp dog ikke spå om, men skadessituationen ser overordnet set godt ud.
– Gomez har det allerede meget bedre, men vi bliver nødt til at være forsigtige med at spille ham for tidligt, siger Klopp.