Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp om dårlig, filmende Salah: Ikke som det skal være

06.05.2018 Kl. 20:18
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mohamed Salah havde sammen med resten af Liverpool-mandskabet en dårlig dag på kontoret mod sin tidligere klub, Chelsea på Stamford Bridge søndag aften.

Undervejs i kampen modtog egypteren en advarsel for at simulere, og det mener Jürgen Klopp er noget der skal stoppes, og noget der får betydning i kampene.

– Jeg tror det var film, var det ikke? Eller også ventede han på kontakten, jeg ved det ikke. Det er ikke noget jeg vil se, og det er heller ikke noget han vil gøre, men det skete i dag. I alle andre situationer betyder det, at han ikke får kendelserne med sig efter at have filmet. Sådan bør det heller ikke være, men sådan har det altid været, og det må man håndtere, siger Klopp ifølge The Telegraph.

Han fortæller ligeledes at Salahs dårlige præstation i dagens kamp ikke bekymrer ham forud for en vigtig afslutning på sæsonen, hvor man har en vital kamp i jagten på top-fire i næste uge mod Brighton, ligesom man om nogle uger skal møde Real Madrid i Champions League-finalen i Kiev. 

– Han skal være meget bedre, og det kan han sagtens være, og selvfølgelig kommer han uden tvivl til at score igen. I dag var der ikke plads til noget, og det kan han normalt godt håndtere, men ikke i dag. Sådan er det, og alt er stadig godt, afslutter Klopp. 

Annonce